Cryosauna

Sådan virker cryosauna

Cryosauna er en effektiv behandlingsform, hvor kroppen udsættes for kulde ved hjælp af nitrogen. Under behandlingen opholder man sig i en opretstående position i en saunaboks med plads til 1 person, hvor overfladen af kroppen (eksklusiv hovedet) udsættes for 130 minusgrader i 3 minutter. Under kuldebehandlingen søger blodet ind mod kernen af kroppen. Her bliver affaldsstofferne i blodet udskilt og du opnår dermed en effektiv detox. Den ekstreme kulde udløser hormonet, kortisol, som modvirker stress, og samtidigt bliver endorfiner frigivet, som er kroppens eget lykkestof. En sand oplevelse af velvære!

Lad din krop arbejde

Efter endt behandlingen, strømmer nyiltet og renset blod tilbage til organer, hud og muskler. Musklerne bliver opvarmet, så smidigheden øges, og huden tilføres frisk næring, som blandt andet øger hudens kollagenproduktion, der reducerer cellulitis (appelsinhud).

Hvem har glæde af cryosauna?

Langt de fleste mennesker har glæde af cryosauna på den ene eller anden måde! For elitesportsudøvere er behandlingen nødvendig, fordi hurtig restitution er altafgørende for præstationsevnen. Cryosauna er også effektiv til at behandle skader såsom korsbåndsskader, knæskader, forvridninger, forstrækninger, ledbåndsskader, ødelagt menisk, fiberskader og hold i ryggen.

Få et positivt mental- og fysisk sundhedsboost!

Behandlingen virker anti-inflammatorisk, og derfor benytter gigtramte sig typisk af saunaen. Ligeledes har folk der for nyligt har gennemgået en operation stor glæde af kuldebehandlingen, fordi den kan nedbringe hævelser og medvirke til en bedre og hurtigere helingsproces af kroppen. Også folk, som sover dårligt, oplever forbedret søvn som følge af saunaen. Cryoterapi bliver i dag benyttet af en lang række forskellige mennesker med en lang række forskellige behov. Men uanset behov, så vil behandlingen i cryosaunaen give dig et positivt mental- og fysisk sundhedsboost!

Helbred

Wellness & Skønhed

Atleter

Selve behandlingen

Inden selve behandlingen vil du skulle omklæde dig til badekåbe. Dog skal du beholde boksershorts/trusser på. Det er vigtigt, at du fjerne alle smykker og opbevarer dem i garderobeskabet. Herefter vil du i behandlingsrummet, Feel Cold, få udleveret handsker og tøfler, da disse områder er særlig udsatte under behandlingen. Når cryosaunaen igangsættes, vil du opleve bølger af kulde, der rammer din krop. Det varierer meget fra person til person, hvordan man oplever saunaen. Nogle finder behandlingen afslappende, mens andre bliver euforiske, fordi kuldepåvirkningen, frigiver endorfiner i kroppen. Men stort set alle oplever en fornemmelse af glæde og øget vitalitet, som giver en følelse af velvære! Gennem hele behandlingen i cryosaunaen har du øjenkontakt med en af vores behandlere, der til enhver tid kan tilpasse saunaens indstillinger efter dine ønsker. Når behandlingen er slut, maks 3 minutter senere, træder du ud af saunaen og klæder dig på igen. Benyt cryosauna som en afsluttende behandling i forbindelse med dit besøg hos Shaping Studio, og træd ud af døren endnu mere frisk og veloplagt til resten af dagen end da du kom!

Behandling

Oftest stillede spørgsmål

Nej. Du vil kun opleve en prikkende følelse under behandlingen, efterhånden som kroppen nedkøles, hvilket er helt normalt. Det kan sammenlignes med en almindelig sauna, som kan være +100 grader varm og samtidig føles behagelig – bare med minusgrader i cryosauna.

Hos Shaping Studio anbefaler vi en til to behandlinger om ugen. Antal af ugentlige behandlinger afhænger også af hvad dit formål er; eksempelvis smertelindring, generelt velvære, hedeture eller reduktion af appelsinhud.

Nej, der er ingen gener forbundet med cryosauna. Kun lykkerus og velvære!

Behandlingen må ikke benyttes ved graviditet, klaustrofobi, anoreksi, epilepsi, kuldeallergi, hjertekarsygdomme, sygdom i skjoldbruskkirtlen, raynauds syndrom, pacemaker, luftvejs- /virusinfektioner eller hvis du tidligere har været udsat for slagtilfælde. Desuden må børn op til 15 år ikke blive behandlet i cryosaunaen, og det samme er gældende, hvis du er påvirket af alkohol eller rusmidler.

Det er helt op til den enkelte klient! Du må gerne være iklædt eget undertøj (BH uden metalbøjler) under behandlingen. Dog opnås det bedste resultat, hvis du ikke har tøj på, så kulden kan nå ind til hele kroppen.

Vi fejrer fødselsdag Spar 20%

Vi giver 20% på udvalgte behandlinger*

 Nye kunder kan booke en GRATIS EMS prøvetime. Gældende i perioden 15/9-15/10-23 og skriv Fødselsdag i note.

*Ex EMS træning og Cryo